Basisdagpleje

Et barn med særlige behov passes hos en dagplejer alene eller sammen med 1-2 andre børn, eller passes i basisflerbørnsdagpleje med 4 børn

Basisdagplejen er en del af Købenavns Kommunes tilbud til børn med behov for særlig pasning.

Københavns Kommune har en bred vifte af tilbud til børn der har brug for noget andet end et almindeligt dagtilbud.

For at få en plads i basisdagplejen skal barnet visiteres til basisdagplejen.

Basisdagplejen er for børn mellem 0 - 2 år og 10 mdr.

Alle børnene i basisdagplejen er udfordrede på forskellig vis.

Eksempler på børn, der er visiteret til basisdagplejen:

  • Børn der er ekstremt for tidligt fødte med ekstremt sensivititet
  • Børn med nedsat immunforsvar
  • Børn med sjældne handicap af lettere grad
  • Børn med læbe-gumme-ganespalte
  • Børn med medfødte sygdomme, f.eks. cystisk fibrose, stofskiftesygdomme
  • Børn hvor forældre er psykisk syge
  • Børn med mindre hjerneskader

Mange af børnene i basisdagplejen er ekstrem sensitive i forhold til stimuli og kan reagere kraftigt ved at være sammen med andre børn og når de deltager i et "almindeligt" småbørnsliv. Dette påvirker typisk barnets søvn og spisning.

Børnene er typisk skrøbelige i forhold til infektioner. Mange børn har nedsat lungefunktion, øget tilbøjelighed til infektioner. Derfor er der færre børn i basisdagplejen og særligt fokus på den daglige hygiejne.

I basisdagplejen har vi en helt unik mulighed for og fokus på at arbejde med kontakt og tilknytning, da den samme dagplejer er sammen med barnet hele dagen.

I basisdagplejen kan børnene anvises pladser af forskellige karakter, så tilbuddet i vid udstrækning kan tilpasses det enkelte barn. På denne måde sikres en optimal trivsel og mulighed for udvikling i forhold til barnets nærmeste udviklingszone.

Nogle børn er så præget af deres tidlige barndom og sygdomme, at det er en udfordring for dem alene at forholde sig til en ny voksen. Disse børn kan passes alene hos en basisdagplejer.

Fokus i basisdagplejen

  • Tæt forældresamarbejde, (for eksempel bog til samarbejde mellem dagpleje og hjem, mulighed for jævnlige møder med dagplejepædagog)
  • Beskyttelse mod overstimulering, smitte
  • Opmærksomhed på: senfølger - semertetolerance, udvikling, tilknytningsadfærd, følelesesmæssige udtryk, traumer, koncentration, motorik/sansemotorik
  • Ro og tid
  • Barnets behov for udvikling, styrke barnets udvikling og selvværd
  • Særlig opmærksomhed på relationen og nærværet
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, blandt andet Børneklinikken, PPR, Børnecenter København (BCK), læger og sundhedsplejersker og hjemmevejledere/familiebehandlere
  • Arbejde med udviklingsplaner
  • Hjælp til afklaring af barnets behov ved skift til andet dagtilbud

Dagplejeren samarbejder med basisdagplejepædagogerne

Der er ansat 3 dagplejepædagoger i basisdagplejen. Dagplejepædagogerne kommer jævnligt i basisdagplejens legestuer og holder møder og temadage med basisdagplejerne.

Ved tilsynene tages der udgangspunkt i 

  • Pædagogisk vejledning og sparring med udgangspunkt i iagttagelser af barnet
  • Samarbejde om målrettet indsats for det enkelte barn
  • Faglig udvikling hos basisdagplejeren
  • Samarbejde og koordinering med forældre og basisdagplejere
  • Tovholder i forhold til det tværfaglige samarbejde

Hjemmebesøg efter at barnet er visiteret til basisdagplejens venteliste

Når et barn er visiteret til basisdagplejens venteliste, tager dagplejepædagogerne på besøg hos barnet og familien. Her lægges vægt på at lytte til familien, møde barnet, høre om barnet og barnets behov. 

Typiske emner for hjemmebesøget vil være:

  • Familiens fortælling, graviditet og fødsel
  • Præmaturforløbet på hospitalet - blandt andet kriser, operationer, ernæring, og traumer
  • Familiens erfaringer med barnet, særlige hensyn, stimuli (lyst, lyd, mange mennesker, sansemotorik), rytmer, smitte hensyn
  • Særlige hensyn efter udskrivelse - lægelige anbefalinger, infektioner, stimuli, fysioterapi
  • Information om pasningstilbud i basisdagplejen
  • Forældres forventninger til basisdagplejetilbud og forventningsafstemning

Efter hjemmebesøget og når ventelisten tillader det anviser Pladsanvisningen barnet til en plads.

Forældrene har mulighed for at møde basisdagplejeren og se, hvor barnet har fået tilbud, inden de takker ja til pladsen.

Vil du vide mere om basisdagplejen, er du velkommen til at kontakte dagplejekontoret

Basisdagplejen
Nørre Voldgade 15 2. sal th
1358 København K 
Telefon 3317 2727
Mail 37105@buf.kk.dk
 

Vi henviser også til siden 'Børn med særlige behov', for yderligere oplysninger om tilbud.