Privat dagpleje

Privat dagpleje er en forælder der passer sit eget og en anden families barn, eller sine egne to børn under 3 år - i eget hjem

I privat dagpleje finder du sammen med en anden familie i en fælles pasningsordning. I kan enten vælge en løsning, hvor du passer dit eget og den anden families barn hjemme hos dig. Eller I kan vælge en løsning, hvor det er den anden forælder, der passer sit eget og dit barn i deres hjem. 

Det er også muligt, at to forældre hver indgår en individuel kontrakt på halv tid, så de på skift passer børnene. Til sidst kan du også blive privat dagplejer for dine egne tvillinger, trillinger eller for dine egne to børn, hvis de er mellem seks måneder og tre år. 

Sådan får du dit barn i privat dagpleje

En del familier finder sammen om privat dagpleje via deres mødregruppe, vennekredsen eller nabolaget. Andre får kontakt med hinanden på "Opslagstavlen", se link nederst på siden. 

Den private dagplejer skal sende et ansøgningsskema til det lokale dagplejekontor, der står for godkendelse af ordningen. Proceduren med samtale og sikkerhedsgodkendelse af hjemmet varer normalt tre uger.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.